|
Plusenergi og lavenergi villaen er indrettet med entre, fordelings- og skabsgang, 3 værelser med udsigt, 1 gæstetoilet, baderum med udsigt, køkkenalrum og stuer med udsigt. Villaen er opført med betonfacader, der er hvidpudset og letbetonbagvægge, der er spartlet med gipspuds. Lofter med akustisk dæmpning. Gulve klinker, træ og linoleum. Vinduer, terrasse- og skydedøre er Futura+ partier fra Ideal Combi med ekstremt lave u-værdier og høje G værdier. Huset er tæt. Energianlægget fra Drexel & Weiss sikrer at indeklimaet er i top. Indreguleringer på varme- og ventilationsanlægget er blevet udført så de passer til vores behov. Haven er nu tilgroet med græs. Nu står der beplatninger og haveanlæg på programmet. I første omgang gælder det at skabe læ så vi kan udnytte solkrogene rundt om vores plusenergivilla. |